Ledelses- og
Motivationsteorier
Abraham Harold Maslow (1908-1972) studerede antropologi og psykologi på universitetet. Her fik han i 1934 en Ph.d. i psykologi. Under 2. Verdenskrig arbejdede han som klinisk psykolog og psykoterapeut, og det var under dette arbejde, at hans interesse for en ny psykologisk betragtning, humanistisk psykologi, blev skabt.
Senere underviste han på Brooklyn College og blev i 1951 formand for det psykologiske fakultet på Brandeis University i Waltham øst for Boston. Her mødte han Kurt Goldstein, som introducerede ham for begrebet selvrealisering. Samtidig begyndte Maslow sit psykologi teoretiske arbejde.
Maslows behovspyramide
Maslow betragtes som grundlæggeren af den humanistiske psykologi, som udviklede sig i USA i 50´erne med inspiration fra den europæiske tradition for eksistentialisme, en filosofisk retning, der sætter individet i centrum og troen på at mennesket selv skaber sin egen tilværelse. Af eksistentialister kan blandt andet nævnes; Søren Kirkegaard, Friedrich Nietzshe og Jean-Paul Sartre.
Maslows studier tog udgangspunkt i en ny retning, der hvilede på et helt nyt menneskesyn, som senere blev kaldt det ”selvaktualiserede” menneskesyn. Et menneskesyn der opfatter mennesket som en helhed via fundamentale emner såsom; identitet, død, frihed og mening.
Maslow og eksistenspsykologerne mente, at det er menneskets egne frie valg, som styrer og ikke som ifølge Freud, at det er ”det ubeviste” som styrer og motiverer os. Humanistisk psykologi er en værdibaseret psykologi, som har et optimistisk og konstruktivt syn på de menneskelige kvaliteter og egne evner til selvbestemmelse. Valg, kreativitet, bevidstgørelse og personlig frihed er væsentlige elementer i den humanistiske psykologi.
Maslow udarbejdede med dette udgangspunkt en teori omkring det ”motiverede” menneske. Ifølge teorien bliver mennesket motiveret af utilfredsstillede behov, der ønskes tilfredsstillet. Han opstillede hertil den berømte behovspyramide, der anskueliggør hans teori omkring, at der er visse behov, der skal opfyldes, før andre behov kan overvejes forsøgt opfyldt.
Maslow mente desuden;
Hvis en leder prøver på, at motiverer sine ansatte ved at tilfredsstille deres behov skal han, ifølge Maslow, prøve at tilfredsstille de nederste behovsniveauer før han prøver, at tilfredsstille de øvre niveauer ellers vil de ansatte ikke være motiveret.
Lederen skal også huske på, at ikke alle vil blive tilfredsstillet af de samme behov. En god leder vil prøve, at finde ud af hvilket niveau er aktivt for sine medarbejdere. De basale krav er bunden i hans pyramide. Hvis der er nogle mangler på dette niveau, vil hele den menneskelige adfærd være orienteret på at opfylde denne mangel. Dernæst har vi det andet niveau, der viser et behov for sikkerhed. Basalt set er det orienteret mod en fremtidigt behov for sikkerhed. Efter at have sikret disse to niveauer, skifter motiverne til den sociale sfære, der danner det tredje niveau. Psykologiske behov findes i det fjerde niveau, mens toppen af hierarkiet består af selvrealisering.
"Mennesket er et væsen, som er i konstant vækst og udvikling også som voksen”.
Citat Abraham Maslow.